Service er det nye marketing

Plej dine kunder og giv dem mulighed for at deltage og føle sig hørt ved at servicere dem på sociale medier. Kundeservice supplerer marketingsafdelingen, fordi de sociale medier gør kommunikationen tilgængelig for alle. Dine kunder definerer dit brand og derfor er kundeservice om muligt vigtigere i dag.

Af Ida Blomsterberg – blogindlægget er skrevet til netseeds.dk

Mange kunder samlet på ét socialt medie giver nye muligheder for både real time service og bedre fastholdelses og rekrutteringsmuligheder.

Dit brand er, hvad dine kunder siger, det er
Forbrugere har altid været mest interesseret i, at deres produkt fungerer. Men er servicen ikke i top, er virksomhedens brand i dag sat på en hårdere prøve end tidligere.

Tidligere var et brand, hvad virksomheden sagde, brandet var. I dag er brandet, hvad forbrugerne siger, det er. Magtbalancen har rykket sig fra de professionelles verden og ud til forbrugeren. Nu former kundens udtalelser online brandet i højere grad, end virksomheden selv kan styre brandpositionen.

Autenticitet og gennemsigtighed er de vigtigste faktorer, når vi i dag taler virksomhedskultur. Det fordrer en ekstrem åbenhed sammenlignet med tidligere tiders kontrolkultur.

Der bliver allerede talt om din virksomhed – deltag og influer
Statistikker viser, at utilfredse kunder sladrer til 3000 mennesker, hvor tilfredse kunder fortæller om deres gode oplevelser til 3 venner. Derfor er service om muligt endnu vigtigere i dag.

Som virksomhed er man til alle tider blevet talt om af sine forbrugere, sine medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, medier og mulige kunder. Den store forskel er nu, at snakken er på nettet og offentlig tilgængelig for alle.

Derfor er det en rigtig god idé for virksomheder at blande sig i snakken for at få et ord indført, hvis der er tale om negativ kritik. Samtalen eksisterer, så deltag i den og få indflydelse. Hvis du stikker hovedet i busken, risikerer du din brandposition. Hvis der er tale om ros, så sørg for at at mobilisere brugerne til at være ambassadører for dine produkter.

Tal til folk, som reklamer taler til folk, og du får et los i røven
Ingen gider ikke at blive talt til gennem en megafon, når vi skal høre om virksomheders produkter. Derfor ligger udfordringen i overgangen fra massemedier (tale til) til sociale medier (tale med) i at menneskeliggøre virksomheden og facilitere den gode snak samt fortsat yde en god service for brugerne.

Service gennem sociale medier sikrer en god tone mellem kunde og virksomhed. Kunden føler sig hørt og ikke råbt ad, og derfor supplerer sociale medier den traditionelle måde at tænke marketing på samtidig med at virksomheden opnår god karma og flere likes.

Facebook, SMM, Oh So Social, netseeds

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2017 Oh So Social. All Rights Reserved. Theme WP Castle by Saeed Salam.