Fredagsøl blev til virksomhedspraktik hos netseeds

Christie

Jeg skulle for en måneds tid siden mødes med min gode ven Kristoffer Melson i hans kreative arbejdsfællesskab, Islands Brygge 93. Hans firma hedder Glimt og jeg har kendt ham og hans kolleger siden jeg var 17 år gammel. Vi skulle have fredagsøl og spille bordtennis, og jeg havde ikke et øjeblik tænkt på, at der kunne være noget professionelt netværk i det.

Kristoffer introducerede mig for Christy, og fortalte, at hun “også arbejder med sociale medier.” Jeg hilste på hende og tænkte ikke mere over det. Det er mit held, at Christie er noget bedre skolet i den virkelige verdens sociale netværking, for vi fik os en rigtig god snak om, hvordan netseeds hjælper virksomheder med at være sociale på nettet, om hvordan jeg har brugt social web i mit professionelle liv og speciale, og ikke mindst hvordan Christy havde brug for hjælp til sin udvidelse af énmandsvirksomheden, netseeds. Et studenterjob blev hurtigt opgraderet til et freelance og efter lidt snak frem og tilbage, blev vi enige om, at jeg kunne komme i 6 ugers virksomhedspraktik hos hende. Dvs. at jeg arbejder gratis for hende, mens jeg får dagpenge. Det er en win-win. Hun får mig; hjælp til egen kommunikation, strategi og ledererfaring og jeg får masser af erfaring og netværk. Vi sagde farvel og vi ses, og jeg vendte tilbage til bordtennis, venner og øl. Good friday.

http://netseeds.dk/

http://indiglimt.dk/

http://www.journalistforbundet.dk/sw84716.asp#516_62220

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2017 Oh So Social. All Rights Reserved. Theme WP Castle by Saeed Salam.