Ikke mere virksomhed….

Fra enkeltmandsvirksomhed til freelancer

Jeg har besluttet at være freelancer i stedet for at have virksomhed. Det bunder i, at jeg meget gerne vil ud og have et arbejde, hvor jeg bruger mine kompetencer sammen med nogen: Jeg savner kolleger. Når man som jeg har virksomheden som bierhverv med dagpenge – og er under opstart – fungerer det som en hobbyvirksomhed, hvor man tjener de penge, man kan, men samtidig er jobsøgende. Og det er som bekendt et fuldtidsjob i sig selv. Desuden er der momsregnskab og andre formalia, man ikke behøver at tænke på, hvis man tjener under 50000 om året som freelancer – og det er et stort plus for mig, der for det første er temmelig dårlig til at gennemskue moms og skat, og for det andet ikke har tid til at tjene mere end det. Når man er på dagpenge, må man nemlig ikke arbejde mere end 15 timer om ugen i sin virksomhed.

Derfor vil jeg fortsat tage de opgaver jeg kan, får lyst til og får, men som freelancer. Det er en formssag – ydelsen er den samme for kunden. I fremtiden hedder jeg Oh So Social, når jeg arbejder som freelancer, så det er der ikke noget nyt i.

Jeg vil fortsat nu og i fremtiden søge jobs, som giver mig muligheden for at arbejde med samme områder, som jeg har gjort i Oh So Social, og så vil jeg forsøge at give råd og fifs om, hvordan man kan bruge sociale medier til at søge jobs og få de informationer, men har behov for om virksomheder som jobsøgende.

Og så vil bloggen her på http://ohsosocial.dk fungere som en blog for mig, Ida Blomsterberg, nærmere end som en virksomhedsblog.

Og hvis du hører om et job, som byder på kommunikation, teknologi og sociale medier, så sig til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2017 Oh So Social. All Rights Reserved. Theme WP Castle by Saeed Salam.